- Et unikt kompetencesæt.
Vi er uddannet som akademiske forskere inden for folkesundhedsvidenskab, bæredygtig design og antropologi og som 3D-kunstnere og dokumentarfilmskabere. Vi har tolv års erfaring inden for professionel videoproduktion, animation og visuel kommunikation.

Steno Diabetes Center Copenhagen

Forstå diabetes

Når man får diabetes, har man typisk mange spørgsmål. Hvad sker der med min krop? Hvad skal jeg nu spise og drikke? Hvordan påvirker det mig på sigt? Derfor samler og formidler Videncenter for Diabetes den nyeste viden om diabetes. De kontaktede os for at få produceret en serie af explainere til patienter, pårørende og fagpersoner. Videoerne er blevet så populære, at de nu er blevet oversat til fem sprog, så de også kan komme minoritetsgrupper i Danmark til gavn.

Vi satte os grundigt ind i det faglige stof og arbejdede med eksemplificeringer for at gøre de biologiske mekanismer lettere at forstå. Vi forklarer bl.a. insulin som en nøgle til at lukke blodsukker ind i cellerne, så de kan få energi.

"På Videncenter for Diabetes har vi været glade for samarbejdet med Madeclear. De har leveret otte explainer-videoer til vores hjemmeside videncenterfordiabetes.dk. Madeclears professionelle indsigt i emnet har sparet os for en masse tid og gjort processen smidig. Vi har været meget tilfredse med det endelige produkt, og ud over at blive vist på vores hjemmeside bruger sundhedspersonale og behandlere videoerne til at rådgive patienter og borgere"

—Tue Helms Andersen, Special Consultant, SDCC

  • Research og manuskript: Silas Addington
  • Storyboard: Aske Westh & Silas Addington
  • Illustration og animation: Aske Westh
  • Lyddesign: Steffen Addington
  • Speaker: Andrea Vagn Jørgensen