- Et unikt kompetencesæt.
Vi er uddannet som akademiske forskere inden for folkesundhedsvidenskab, bæredygtig design og antropologi og som 3D-kunstnere og dokumentarfilmskabere. Vi har tolv års erfaring inden for professionel videoproduktion, animation og visuel kommunikation.

Ivandet

Lille musling, stort potentiale

Ivandet laver et forsøg med opdræt af blåmuslinger på Bornholm, som kan skabe arbejdspladser og rense havene. De kontaktede os for at få hjælp til at formidle projektet til de lokale på Bornholm. Lokalbefolkningens engagement er nemlig afgørende for implementering og drift af projektet. Ivandets nye video blev delt online på adskillige platforme, der bruges af bornholmerne, men også fremvist fysisk til forskellige events. I videoen følger vi Miller Birk, der er en af drivkræfterne i projektet. Hun tager os med på en rejse under vandet, hvor vi oplever projektet med alle dets potentialer.

"At arbejde med sin formidling sammen med Madeclear har været en sand fornøjelse. Som erfaren formidler er det til stadighed en fed ting at få ny sparring på sin fortælling. Og den sparring, jeg fik med Anders og Silas, var virkeligt vel-tilpasset. De skabte et trygt rum, hvori jeg uden bekymring kunne øve mig igen og igen på sætninger og fraser, så historien blev helt skarp. Der var både skarpt fokus og tid til at tænke sig om en ekstra gang. Og det samme skal siges om nogle skønne optage-dage. En stor anbefaling skal lyde her fra!"

— Marie Helene “Miller” Birk, Medstifter og projektleder hos Ivandet

Deles af kommunen og andre platforme, hvor bornholmere færdes.

  • Direction, camera, edit: Anders Devantier
  • Sound: Anders Devantier
  • Design: Jakub Svehla & Anders Devantier